Livsvarige ydelser
Tildeling af livsvarig kunstnerydelse foretages af Kulturministeriet efter indstilling fra fondens repræsentantskab og efter forelæggelse for Folketingets Finansudvalg.
Repræsentantskabet indhenter udtalelse fra det relevante tremandsudvalg, inden det afgiver sin indstilling. Tildeling sker alene på grundlag af en vurdering af kvaliteten i den kunstneriske produktion, der har gjort at vedkommende har placeret sig afgørende som kunstner.
Der kan tildeles i alt 275 livsvarige kunstnerydelser: 93 til bildende kunstnere, 73 til skønlitterære forfattere, 12 til forfattere med forfatterskab af almen kulturel betydning, 4 til oversættere, 35 til komponister, 26 til kunsthåndværkere og kunstneriske formgivere, 14 til arkitekter og 18 til skabende kunstnere inden for film og scenekunst. Se listen her.
Størrelserne på de livsvarige ydelser reguleres i forhold til den enkelte modtagers skattepligtige indkomst. Minimumsydelser udgør ca. 15.300 kr. pr år, mens maksimumsydelser udgør ca. 140.000 kr. pr. år (2007-niveau).
Enker eller enkemænd efter kunstnere, der har modtaget livsvarige ydelser, kan med Finansministeriets godkendelse opnå en understøttelse på finansloven. Understøttelse ydes kun, hvis den efterladtes indkomst- eller formueforhold ikke taler derimod.
Se beløb afsat på finansloven 2007 under Økonomi.
Yderligere oplysninger kan ses i Bekendtgørelse nr. 228 af 19.3.1998
Sidst opdateret af mallun 29. februar 2008. Ansvarlig: Jesper Smed Jensen.
Kontakt
Jesper Smed Jensen
T. 3374 4558
Statens Kunstfonds sekretariat
Livsvarige kunstnerydelser
